I efteråret 2019 startede jeg på uddannelsen som Englehealer hos Engleskolen DK. Og er i dag afsluttet som eksamineret englehealer… vildt!!… Inden start vidste jeg ikke noget om engle, andre energivæsner og hele den verden, vi ikke kan se med vores fysiske øjne. Havde dog en stor nysgerrighed og nok alligevel en del oplevelser, hvor mine sanser og hjerne ikke har kunnet blive enige om, hvad indtrykkene skyldes. Men at begynde denne uddannelse blev en start på en bevidsthedsudvikling, som er svær at beskrive. Jeg har fået så mange ”a-ha” oplevelser omkring, hvad der helt konkret sker i mig, når jeg møder min omverden. Ord på hvorfor mine sanser og hjerne ikke altid har kunnet understøtte hinanden i det, jeg oplevede. Jeg lærte pludselig helt nye sanser at kende og fik sat ord på disse sanser, som jeg ikke vidste, jeg havde. Det hele handler om KLARSANSERNE…. Og hvad de betyder for min (og andres) opfattelse af alt omkring en. 

Jeg har nu healet rigtigt mange både børn og voksne, som har stået/står i præcis samme sko, som jeg gjorde, inden jeg fik ord på mine oplevelser. At jeg nu kan give mine erfaringer og forklaringer videre og se hvordan de giver andre ahaoplevelser er fuldstændig fantastisk. Elsker når jeg i deres øjne kan se, at der falder så MANGE brikker på plads. Når de pludselig forstår, hvordan de møder omverdenen og forstår hvad omverdenen gør ved dem. For hvad er klarsanser og hvorfor har ingen fortalt mig om dem før?? En viden der kunne have sparet mig for en del igennem livet – men åbenbart først noget, jeg skulle lære om nu. Men hvad er klarsaner?

KLARSANSER er en udvidelse af vores fysiske sanser, som arbejder energetiske og som opfatter mange flere frekvensniveauer end vores fysiske sanser. En registrering af omverdenen i det indre. Dvs. klarsanserne opfatter vores oplevelser langt mere nuanceret og alle disse opfattelser ”bevidstgøres” i vores indre. Klarsynet ser, selv om vores fysiske øjne ikke ser – klarfølelsen føler, selv om vores fysiske følesans ikke nødvendigvis mærker noget osv. Alle sanseindtrykkene er oftest individuelle og kan derfor være svære at forklare og sætte ord på, fordi det opleves i det indre. Men derved ikke mindre virkeligt. Og disse sanser er for rigtigt mange mennesker – både børn og voksen – en konstant del af hverdagen. Ofte med følelser af frustration og forvirring, opfattelse hos den enkelte som værende forkert og anderledes. For det er jo ikke rigtigt… eller er det?? Klarsanser er en gave, men kan også være udfordrende med overstimulering, forvirring i afgrænsningen af egne og andre følelser osv. 

Som eks. kan jeg tage klarfølelsen, som er en evne til at føle/opfatte de energier som er imellem mennesker og udstråles fra hvert enkelt menneske. Dvs. en evne til at mærke, hvordan andre har det og hvordan stemninger er i fx et rum, en arbejdsplads osv. Os med klarfølelse kan derfor mærke, hvor det er rart at være og hvem der er gode for os. En frustration kan så komme hos os, når vi fx står overfor et andet menneske, som udstråler ”nej” men siger ”ja”. I vores sanser har vi opfattet nejet og hørt jaet, men vi vil til enhver tid gå med det vi føler – dvs nejet. Det kan naturligvis give forvirring og frustration hos den enkelte, når det sagte ord og udstrålingen ikke harmonerer. Og hvis man ikke kender til klarfølelse, hvordan skal man så forklare, at man ikke ”tror på” jaet?! Man kan jo mærke, at vedkommende mener nej. Denne slags sanseindtryk sker hele tiden, og skaber rigtigt meget forvirring osv. – ofte fordi vi som mennesker ikke er klar over, at vi har klarsanser (udviklet forskelligt hos os hver især), som hele tiden sender indtryk til vores hjerne – udover det vores fysiske sanseapparat sender. Kan du se en forvirring ….??!!

De mange mennesker med udviklede klarsanser vil derfor gennem hele deres dag, skulle opfatte og analysere langt flere sanseindtryk. Det vil oftest medføre, at man bliver hurtigere træt end andre, som ikke bruger/har udviklede klarsanser. Og hvordan er det nemmest at styre ens sanseindtryk? – jo, selvfølgelig ved selv helt bevidst at begrænse muligheden for sanseindtryk og derved isolere sig fra andre eller undgå situationer, hvor der er mange mennesker, undgå personer som udsender og siger modsatrettede ting, undgå steder hvor stemningen ikke er god osv. Og langt de fleste mennesker er ikke bevidste om, hvorfor de begrænser sig selv på denne måde. Indtil de en dag er så heldige, at nogle fortæller dem om klarsanser😉 

Man kan sige ”at opleve verdenen med klarsanser, er som at se den i farver, mens fysiske sanser viser en verden i sort/hvid

At leve med klarsanser er fantastisk, når man ved, hvad det bevirker og hvordan man bearbejder alle de mange sanseindtryk. Men indtrykkene vil naturligvis sætter energispor i kroppen, som kan skabe uro og ubalance. Og det er yderst vigtigt at mærke efter og få skabt denne ro, så kroppen ikke overstimuleres og føles tung. Her er skoven helt fantastisk til at rense din krop og ellers er healing svaret. Healingen skaber øjeblikkelig en ro og udrensning i de mange indtryk, som din krop skal omsætte og navigere i.

Har du brug for min hjælp til healing – vil jeg ELSKE at hjælpe dig. 

Tags:

No responses yet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *